Description
By og land mødes i slaraffenland af udendørsaktiviteter i historiske omgivelser
De mange mennesker går og cykler, løber og leger på den røde stiforbindelse i Assens. Stien skærer sig gennem landskabet, som en puls, der tegner sig som en rød graf på skærmen. Pulsen Bypark er et kæmpe aktivitetsareal, der forbinder det grønne naturområde i øst med by og havn i vest. Ruten går igennem fabriksområdet ved Daniscos gamle sukkerfabrik, der i dag huser rådhus og idrætscenter. Pulsens forløb går også gennem idrætshuset med en rød gulvbelægning i vandrehallen. Langs stien fornemmer borgerne stadig de gamle fundamenter. Konstruktionerne bliver belyst nedefra, så konturerne af de gamle siloer træder frem. Borgerne er aktive undervejs på ruten: som pulsslag har stien små afstikkere med forhøjninger, der appellerer til skate og balancekunst. Børnene løber om kap langs de optegnede striber, når ikke de drages af basket-banen, danseteltet eller legepladsen. Pulsen får pulsen op.
- KATEGORIAfsluttede
- STEDAssens
- BYGHERREAssens Kommune
- STØTTET AFLokale- og Anlægsfonden
- OPGAVETYPESkitsering og projektering
- AREAL30.000 m2
- UDFØRT2011