Klimatårnet, Høje Taastrup

Her kan klimaet føles og mærkes, måles og vejes, ses og leges med

Hun kigger op. Observerer himlen. Ser skyerne strejfe forbi. Kigger på vanddråberne, der kryber ned ad ruden. Rummet, hun står i, føles tæt på himlen. Der er vinduer mod syd, øst, nord og vest og informationer at læse om vind, vejr og solens gang. Rundt om hende summer klassekammeraternes stemmer. Deres energi bliver en del af kraften i det 11 meter høje Klimatårn, der skyder op fra asfalten som et guldbeklædt lyn. Her er en gammel, nedlagt fodgængerrampe, der endte i en skakt fire meter under jorden, tryllet om til et naturvidenskabeligt vartegn for området og især for den nærtliggende Ole Rømer-Skolen (Gadehaveskolen), der har naturvidenskab som fokusområde. Klimatårnet producerer selv strøm fra en turbine, der opsamler vandet og fra solceller på taget. Lidt af regnvandet bliver ledt ned i beholdere med forstøvere, der smadrer vandmolekylerne og gør dem til lysende støv, der lægger sig som et blødt strejf af læring.