Nordliv

Description

Liv i idrætshallen på solskinsøen året rundt

Folket fylkes i Bornholms- Idræts og Kulturcenter i Allinge. Årets folkemøde er i fuld gang, og politikere, fagforeningsbosser, græsrødder, reklamefolk og engagerede borgere bevæger sig i små interessebaserede karavaner fra cirkuspladsen ved klippekysten over vejen til den udbyggede, moderniserede hal, hvor store debatarrangementer dagen lang afløser hinanden. Når folkemødet er slut, omdannes huset til et aktivitetsmekka for turister, og efter sommerferien indtager lokale i alle aldre det multifunktionelle hus. Ældre læser høj for en gruppe børn fra børnehuset, unge samles på forpladsen inden deres tur på MBT, voksne sveder i fitnesscenteret og i arkivet er en gruppe i gang med en udstilling om Nordlandets udvikling. Om føje år vil det være realiteten i den traditionelle sportshal, som skal være mere for flere. Der skal være plads til både eventgæsten, turisten og de lokale borgere. Hallen skal udvikles til et hus for alle og blive et markant samlingspunkt hele året rundt.
Vi udarbejder et projektforslag og en landskabsplan, hvor hallen ombygges, kobles sammen med en nybygget børnehave og knyttes tættere sammen med naturområdet. Projektet udvikles i tæt dialog med lokale interessenter.
Bornholms- Idræts og Kulturcenter og Bornholms Regionskommune står bag projektet med støtte fra Lokale- og Anlægsfonden.

Værdiskabelse

  • Tilbud til alle tre sæsoner: sommer, skulder- og vintersæson
  • Optimeret udnyttelse af kvadratmeter
  • Tiltrækning af nye målgrupper: turister, børn, ældre og borgere, som ikke dyrker traditionel foreningsidræt
  • Skabelse af lokalt samlingssted for alle borgere på tværs af generationer
  • KATEGORIIgangværende
  • STEDAllinge, Bornholm
  • BYGHERREBornholms- Idræts og Kulturcenter
  • STØTTET AFBornholms Regionskommune og Lokale- og Anlægsfonden
  • OPGAVETYPEBrugerinddragende projektudvikling frem til dispositionsforslag