Den Grønne Arena

Description

Mangfoldighedens lanterne lyser området op

På dansepladsen foran orangeriet hvirvler par rundt i en cirkel til tonerne af levende musik. Inde i orangeriet vander en beboer de mange grønne planter, mens to ældre mænd spiller skak, og børn leger på gulvet. I salen bag orangeriet ligger kvinder i alle aldre på måtter og spænder af efter dagens yogatime. Her mødes folk fra Aalborg Øst med folk fra andre bydele i det nybyggede beboerhus, kaldet Lanternen.

Himmerland Boligforening og Aalborg Kommune gik tidligt sammen i et unikt samarbejde, omkring udvikling og styrkelse af Aalborg Øst bla. via idræt. Da en danseforening fra en anden bydel blev husvild, opstod tanken at skabe et nyt hus til dans og beboeraktiviteter, der understøtter mødet på tværs af forskellige befolkningsgrupper.  Huset placeres midt i ”Den Grønne Arena”, der er et centralt område i et såkaldt udsat boligområde, hvor byen pt. fortættes, trafikken omlægges, boligerne ombygges, og omverden inviteres indenfor. Huset og Den Grønne Arenaen er foreløbig en vision, men vi håber at projektet inden længe kan opføres.  Projektet er udvikles som del af satsningen ”Fællesrum”, der er et samarbejde mellem Realdania og Lokale- og Anlægsfonden. Satsningen har til formål at løfte udsatte boligområder i Danmark. Projektet er som et ud af fire blevet tildelt midler fra puljen.

Status: Projektet har modtaget tilsagn om fondsstøtte fra Realdania samt Lokale- og Anlægsfonden. Pt afklares den øvrige finaciering.

Værdiskabelse

  • Styrket sammenhængskraft i Aalborg Øst
  • Tværkulturelle møder og gensidig inspiration til fysisk udfoldelse
  • Øget byliv og tryghed i udsat boligområde
  • Borgere mødes på tværs af alder, etnicitet, social status og aktivitetsmæssige præferencer
  • KATEGORIIgangværende
  • STEDAalborg Øst
  • BYGHERREHimmerland Boligforening
  • STØTTET AFRealdania, Lokale- og Anlægsfonden, Landsbyggefonden samt Aalborg Kommune
  • OPGAVETYPEDispositionsforslag og brugerinddragelse for hus og landskab
  • AREAL970 m2 indendørs samt landskabsprojekt på 1 km2 m med 1200 m2 berørte områder