Spring- og fitnessbazaren

Description

Højt til loftet og stemningsfulde træningsbetingelser for aktive efterskoleelever

Springeren løber med høj fart gennem den gamle gymnastiksal ind i den ny springsal. Her sætter hun af på trampolinen, laver en dobbelt saltomortale i det højloftede rum og lander med præcision i springgraven. Halslev Idrætsefterskole har med en lille udbygning skabt en stor forskel. Gymnaster har nu plads i højden og længden, mens efterskolens fitness-folk saligt sveder blandt de mange nye faciliteter. Aktiviteterne i kardio- og vægtmaskiner, på måtter og pilatesbolde, er også maksimalt synlige, når besøgende drejer ind i skolens indkørsel. Omkranset af røde murstensgavle, træder gæsten ind i den hvide træbygning. Indenfor er stemningen helt særlig, gulvet er inspireret af Østens bazarer og i små udskårne nicher i kraftige farver sidder elever og slapper af. Et øjeblik efter strømmer eleverne ind i salen, henover nettet bliver volleybolden smashet i gulvet, spillet er i gang.

    Haslev Idrætsefterskole

  • KATEGORIBevægelsesskole
  • STEDHaslev
  • BYGHERREHaslev Idrætsefterskole
  • OPGAVETYPETotalrådgivning
  • SAMARBEJDEOle Kjærulfs Tegnestue (Teknisk projektering)
  • AREAL600 m2
  • UDFØRT2014

DEL DETTE PROJEKT

Related Projects