Idrætsfolkeskole

Description

Skoleelever har fart over feltet i transformerede fysiske rammer inde og ude

Eleven sprinter på den markerede løbebane op til skolens indgang, passerer fotostaterne af løbere, og når i mål indenfor, netop som en publikumsjubel bryder ud. Det er klokken, der ringer til time på Bellahøj Skole. På landets første idrætsfolkeskole har eleverne idræt hver dag, og 7.-9. klasse har en elite-idrætslinje. Den gamle 1930’er-bygning bliver løbet over ende af elever. Skolens forandrede fysiske rammer inviterer til, at eleverne selv er fysiske. Her må de godt løbe på gangen, hvor der er opstribning pr. meter, og et Kandinsky-maleri er inspirationen til sportsstregerne på gulvet i aulaen. I idrætstimer og frikvarterer udfolder eleverne sig udendørs på ministadion, forhindringsbane og i legelabyrint. De små elever øver sig i at cykle på asfaltbanen med linjer og bobler. De store elever spurter den 500 meter lange motionssti rundt om skolen. På Bellahøj er hele skolen oppe i fart.

    Bellahøj Skole

  • KATEGORIBevægelsesskole
  • STEDBellahøj, København
  • BYGHERREKøbenhavns Kommune
  • OPGAVETYPETotalrådgivning
  • SAMARBEJDEPeter Holst Landskab (Teknisk Projektering)
  • AREAL10.000 m2
  • UDFØRT2008

DEL DETTE PROJEKT

Related Projects