Atletik-eksperimentariet, SDU Odense

Description

Inviterende atletikanlæg med tvistede traditioner for alle byens borgere

De studerende farer med høj fart som bolden i en pinballmaskine gennem et landskab af fysiske udfordringer. Atletikanlægget ved Syddansk Universitet i Odense tvister traditionerne og de lineære discipliner i et kuperet terræn med græs, lupiner og træer. De klassiske løb, kast og spring kombineres med utraditionelle forhindringer undervejs. Studerende springer ud over sandskrænten og løber rundt i den stejle løbeskål. Institut for idræt- og biomekanik bruger anlægget som udendørslaboratorium og har testudstyr, crossfit-elementer og instruktionsrum. Samtidig er stedet en åben idrætslegeplads for byens borgere og forbipasserende. De dristige tager livtag med forhindringsbanens 12 udfordringer, mens rulleskøjteløbere lader lyset føre dem i mørket. Her er det altid atletik-tid.

Olympisk komités guldmedaljevinder for innovativt idrætsanlæg

    Atletik Eksperimentariet

  • KATEGORIAfsluttede
  • STEDOdense
  • BYGHERRESyddansk Universitet
  • STØTTET AFLokale- og Anlægsfonden, Odense Kommune
  • OPGAVETYPEKoncept, formgivning, og bygherrerådgivning
  • AREAL20.000 m2
  • UDFØRT2013